Anmeldelse: Et fornøjeligt frygtepos
Af Kirsten Dahl
Der er ikke bare en snert af rædsel og sjov i Teatret Gruppe 38’s nye forestilling »Jeg er ikke bange for noget«. Begge dele er der i overmål så forestillingen bliver både gribende og morsom. På én og samme tid vel at mærke. For er der noget, som det lille verdensturnerende teater i Mejlgade kan, så er det at eksponere barske og grumme livsvilkår i en vidunderlig sammenhæng med humor og med det, som gør os stærke i livet. Vitaminrige sager som det at formå at give hinanden kærlighed og det at evne at samle sig mod til at fuldføre farlige bedrifter. Bedrifter, hvor man skal løbe for livet. Eller som Bodil Alling råber til Søren Søndberg »løb hurtigere end du kan løb for livet,« når de flygter over stok og sten med indespærrede fugleunger. Deres mission er at få lukket fuglene ud i den fri luft. For kun her er de i stand til at lære at flyve.
Befrielsesscenen finder sted hen mod slutningen af forestillingen. Det skønne er, at vi skal forestille os langt det meste. Her behøves intet fuglebur og ingen naturtro scenografi. Scenen bliver meget stærkere af at »det hele« er noget vi skal forestille os. Og det passer sammen med det som forestillingen har på hjerte: at formidle centrale aspekter af det at frygte og vil jeg tilføje hvad der skal til for at overvinde frygt.
Dagbogen
»Jeg er ikke bange for noget« er fyldt med små fortællinger iscenesat som dem en lille pige har skrevet i sin dagbog. Vi får dem fra Bodil Alling som med årene har udviklet sig til en af landets ypperste fortællersker. Som et forvandlingsbolsje forandrer Alling sin ansigtsmimik og sin stemmes toneleje og klang alt efter hvad der er på spil i scenen. Og der er hele tiden meget på spil. Snart er hun forventningsfuld spændt på at vise sig i sit gummielastiske krinolineudklædningsskørt for sine to medspillende tekniknørder, der begge hedder Søren. Snart er hun omsorgsfuldt bekymret for om hendes lille (porcelæns)hund har det godt. Snart er hun forfærdelig ræd for spøgelser, navnlig de usynlige, dvs. dem som ikke har klædt sig ud. Snart er det skumle julemænd som spøger - for hvis julemanden snyder med sit elastikpåsatte skæg, hvad så med alt det andet han gør! Snart er hun sværmerisk drømmende, når hun tænker på sin livret: kærnemælkssuppe med flødeskum og rosiner. Alt står malet i hendes ansigt og i den musik hun giver sproget.
Det afgørende og fine er også at de små fortællinger via Allings fortællefinesser, via smukke skyggebilleder, som smukt antyder flige af hvordan tingene kan tage sig ud, og via en spændende og dramafyldt leg med lyde bliver brikker i en stor historie. En fortælling, hvor nøglereplikken: »Det allerværste er at blive væk og så aldrig blive fundet« bliver spundet sammen med »Hist hvor vejen slår en bugt«, et helt forladt hus, verdens lykkeligste familie, Mallebrok, en lille grøn prik, en skov af højttalere og meget mere.
Der er således ingen gode argumenter for at gå udenom Mejlgade 55B. Det er noget skånselsløst godt som lurer derinde... Og det er for alle over 8.
»Jeg er ikke bange for noget«
Gruppe 38. Spiller 9.-12. og 24.-26. september. Pris: 40/80 kr.