Da Den Jyske Opera for seks år siden satte Figaros Bryllup op i Jan Maagaards iscenesættelse, blev forestillingen modtaget med begejstring. Iscenesættelse, scenografi, kostumer og musik i fællesskab gav en operaopsætning, der gjorde komedien kostelig.

Mandag aften kunne man i Odense se og høre en genskabt udgave af 2006-forestillingen, og lad det være sagt med det samme: 2012-udgaven holder.

Lidt bekymret kan man være for den slags genoptagelser. Bliver det lidt træt? Holder de oprindelige ideer, når andre medvirkende kommer til? Går friskheden og overraskelserne fløjten?

Dertil må siges, at publikums reaktion ikke var til at tage fejl af: Begejstringen kom højlydt og uforbeholdent til udtryk, også på parkeringspladsen foran Odense Koncerthus efter forestillingen. Og anmelderen, der jo havde set og hørt det hele før, måtte nikke bekræftende. Det var en god og underholdende forestilling, fornøjelig Mozart.

Som ved de fleste turnéforestillinger har man to sangerhold. En god del af disse sangerne var også med sidste gang, så Kari Postma, Vibeke Kristensen, Andrea Patucelli og Andrea Pellegrini besatte igen rollerne som Grevinden, Susanna, Figaro og Cherubino. Ny som Greven var Gianpiero Ruggeri. Med disse Figaro-erfarne sangere var såvel det musikalske niveau som komediespillet i sikre hænder, men ændrede sig naturligvis med ”den nye greve”. Gianpiero Ruggeri er meget velsyngende, men scenisk ikke så farlig og brutal, som man måske kunne forvente. Til gengæld bliver han mere troværdigt ramt af det kispusspil, han som modtræk til sit eget rænkespil udsættes for.

Forestillingens andet sangerhold består ligeledes af fine sangere, også her nogle gengangere. De vil sætte deres præg på forestillingen, men det er just charmen, når niveauet er i orden.

Ved mandagens premiere gjorde alle sangere, også i de mindre roller, en rigtig god figur. I samspil med et velfungerende og accentueret orkester fik man den fine Mozartoplevelse, der kombinerer at man læner sig tilbage i stolen for at nyde og alligevel hele tiden må frem på kanten for lige at være helt med.

I den samlede oplevelse indgår kostumerne (skabt med original tilskæring og i datidens yndede materialer: taft, flor, silke, klæde og hør) og scenografien (mørk, Goya-inspireret ramme om såvel det indeklemte som udadstræbende og fortryllende) med afgørende vægt. Herligt at se på.

Af W.A.Mozart:. Grev Almaviva: Gianpiero Ruggeri/Daniel Hällström. Grevinde Almaviva: Kari Postma/Elsebeth Dreisig. Susanna: Vibeke Kristensen/Ditte Højgaard Andersen. Figaro: Andrea Patucelli/Jørn Pedersen. Cherubino: Andrea Pellegrini/Trine Bastrup Møller. Bartolo: Jakob Christian Zethner/Jens Bové. Marcellina: Bolette Bruno Hansen/Birgitte Mosegaard Pedersen. Basilio: Erik Bekker Hansen. Don Curzio: Tue de Stordeur. Antonio: Jens Bové/ Lars Fentz Krogh. Barbarina: Estrid Molt Ipsen/ Eline Denice Risager. Den Jyske Operas Kor, Odense Symfoniorkester. Musikalsk ledelse: Per-Otto Johansson. Iscenesættelse: Jan Maagaard v/ Robert Bøgelund Vinther. Scenografi: Peter Schulz. Kostumer: Lars Andersen. Lysdesign: Rune Halken Tønnes og Ib Asp.. Odense Koncerthus, mandag aften (premiere). Forestillingen turnerer og opføres i Århus 16.-24. november