Præciser din søgning i menuen
Anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Scene | 22/04/12

Anmeldelse: Gengangere

  • Foto: PR-foto, Rasmus Baaner Foto: PR-foto, Rasmus Baaner
Anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Aarhus Teaters "Gengangere" byder på pragtpræstationer over hele linjen. Opsætningen er æstetiske gedigen og dybt berørende.

Henrik Ibsens "Gengangere" fra 1881 er i Aarhus Teaters opsætning blevet en både smuk og stærkt berørende opsætning, som tillige undervejs er ret underholdende. Alt går op i en højere enhed.

Rufus Didwiszus har som scenograf anbragt en herskabelig dagligstueindretning på en flade der svæver nogle decimeter over gulvplan og overdækket stuen med en let tagkonstruktion. Et tag, der som et sejl både svæver og lægger sig tyngende over stuen. På væggen i baggrunden ses et kvadrat med levende billeder af natur og hav i oprør. Billeder af flammer fra et brændende børnehjem er heldigvis undgået og helt unødvendig her. Rummets linjer og elegante indretning løfter oplevelsen og skaber på én og samme tid en følelse af udstilling, sammenpresning og noget frit og frihedssvævende.
Et raffineret greb, fordi det fornemt matcher den mentale turbulens stykkets personer er ude i og samtidig gør os opmærksomme på at vi er i teatret.

Mick Gordons iscenesættelse trækker elegant tekstens utroligt mange lag og nuancer frem. Gordon fylder rummet med spænding og psykologi når han lader skuespillerne træde helt fysisk tæt på hinanden. Han lader effektfyldt alle spillerne være tilstede i rummet i starten og til slut. Han har arrangeret spillernes bevægelser i rummet i en skøn blanding af stramme linjer og indlevet psykologi. Og iscenesættelsen spiller flot sammen med et meget enkelt og fokusbevidst lysdesign og med vemodige klavertriller. 

Suveræne Skovbo
På skuespillersiden må den pragtpræstation som Inge Sofie Skovbo yder som Fru Alving gøre hende til kandidat til en Reumert i kategorien Bedste kvindelige hovedrolle. Skovbo har en helt eminent sikkerhed og en sensibilitet i spillet. Vi bliver fra det første spotlys rammer den ranke og sortklædte skikkelse med det krystalintense blik interesseret i at følge oprulningen af denne kvindes liv. Vi berøres stærkt af alle Fru Alvings ofre og alle hendes fejltrin. Og Skovbo gestalter Fru Alvings nye erkendelse så overrumplende overbevisende at hårene rejser sig på én.

Kim Veisgaard forstår med hvert et nervefiber i kroppen at udtrykke pausens og kropsudtrykkets kunst i rollen som Engstrand. Vi kommer til at elske den måde hvorpå han støder sin ene næve mod brystet og det tonefald han samtidig serverer sit navn "Engstrand" med…

Regine bliver i Mette Døssings brillante skuespil en elskelig skikkelse. Med den ynde og charme og de spilopfyldte øjne hun lægger for dagen, forstår vi så udmærket at den unge Oswald falder pladask for hende. Og når hun mod slutningen tager den smertelige beslutning at forlade den unge mand, hun har tabt sit hjerte til, fordi kærligheden mellem dem er dødsdømt, så gibber det tilsvarende i os, fordi Døssing også spiller den side af Regine så gennemført godt.

Bue Wandahl er tilsvarende eklatant god som Pastor Manders. Wandahl kan med klangbund og stilfærdig melodi i stemmen servere replikker som for andre vil falde ud som tomme klicheer. Og endelig gør Thomas Levin med et utroligt intenst spil Oswald til et menneske, som vi føler med.

Åbenlys evigaktuel 
Aarhus Teaters  opsætning formår til fulde at overbevise os om den gamle klassikers stadige relevans. Halvanden times spilletid flyver af sted. Med en tekstbeskæring hvor intet fra originalen savnes, men hvor stykkets evige aktualitet derimod træder stærkt frem. Iscenesættelsen er topprofessionel og fyldt med empati for og stillingtagen til tekstens hovedpulsåre. Og ensemblet spiller så hvert sekund er en nydelse. Alt i alt en fremragende forestilling om sandhed og løgn, frihed og tvang, pilrådden moral, rigide læresætninger, stærk livsglæde, jagten på det autentiske liv og livets store prøvelser – en opsætning på kanten af seks stjerner.   

”Gengangere” af Henrik Ibsen. Iscenesættelse: Mick Gordon. Scenografi: Rufus Didwiszus. Kostumedesign: Maja Mirkovic. Lysdesign: Kim Engelbredt. Medvirkende: Thomas Levin, Inge Sofie Skovbo, Bue Wandahl, Kim Veisgaard og Mette Døssing.

Premiere på Aarhus Teater, Scala 20.4.2012 kl.19.30. Spiller til og med 19.maj, ma-fre. 19.30, lør. kl.16.

Følg aOa.dk på Facebook