Han står der bare og svarer ligefremt og direkte ærligt på alle de spørgsmål han bliver stillet. Eller også står han bare og betragter de nære ting omkring sig uden at foragte, fordømme eller vurdere. Han er der bare - tilstede i nuet. Undertiden som et stort spørgsmålstegn der trækker på skuldrene i forhold til den store verden, han netop er blevet kastet ud i. Undertiden med en stille udgave af et barns begejstring over alt det som fascinerer og glæder ham.

Manden er gartneren Mr. Chance i Jerzy Kosinski’s roman »Being There« fra 1970 som nu er blevet dramatiseret af Kristian T. Erhardsen og bliver opført på Teatret Svalegangen i Hans Rønnes iscenesættelse og med Niels Ellegaard i rollen som Mr. Chance. Hans Rønne og Niels Ellegaard synes skabt for hinanden i stykket, som det heller ikke kan undre nogen, at Rønne længe har haft lyst til at realisere – med Ellegaard i hovedrollen. For ud fra Augustklovnens barnligt naive univers eksponerer romanen og siden filmen med Peter Sellers i hovedrollen den iscenesatte ’som om’-verden som hel og aldeles hul. Fortællingen lader ’manden på gulvet’ trække bukserne ned om benene på magtens og prestigens mænd. Lige Rønnes teaterverden.

Kølerklask

I tilfældet her er vi røget helt til tops. Den lille gartner bliver i Hans Rønnes enkle, finurligt spøgefulde og varme iscenesættelse som en anden tegneseriefigur med lemmerne spredt fra kroppen som i et voldsomt spring klasket op på køleren af en sort limousine. Eller rettere Ellegaard ’slynges’ op mod scenografiens kæmpemæssige store grønne gitter – den del af det som til lejligheden er rykket lidt bagud, så det illuderer byrum med biltrafik.

Mr. Chances anonyme tilværelse som havegartner slutter prompte, den dag hans herre dør. Og det sker i en introscene som vækker vores sanser og åbner vores appetit for forestillingen, fordi den er formet som et stykke musik. Mr. Chance står i forgrunden med en beskåret rose i hænderne og ser ind i en imaginær grøn-gitret tv-skærm som transmitterer udpluk af amerikanske præsident-citater, mens tre trenchcoatklædte advokater bestiger gitret i baggrunden. De tre advokater klatrer rytmisk opad hegnet som fingrene på et klaviatur i takt med at de som i en flerstemmig korsang fremsiger deres replikker. Replikker der med lun satire sætter ord på den dødsboejendom, der nu skal have gjort sine værdier op og sættes til salg. Og så er de får øje på Mr. Chance, manden hvis naive kommentarer til alting, de hapser og med betegnelser som »fremragende retorik« og »fremragende metaforer« gør til vise sten i den økonomiske og politiske verden, som de er ved at miste grebet om. Med en flot nedbarberet tekst og Hans Rønnes underfundige iscenesættelse som spiller fermt sammen med Gitte Baastrups super enkle gitterscenografi er vejen banet for at det godt valgt skuespillerhold kan klæde den sminkende og forlorne verden af.

Hjertegrin

Niels Ellegaard spiller gartneren forrygende godt. Den mand har et komisk talent og en oprigtighed på scenen så man næsten skulle tro han var født på de skrå brædder. En lille kropsdrejning, en bestemt blikretning, et bevægelse med det ene ben – eller rettere anstødet til det, for vi mærker det krilre i maven allerede før Ellegaard har bevæget sig. Der er ikke mange skuespillere som kan manifestere så megen komik ’bare’ ved at være. Og i kombinationen Rønne-Ellegaard skabes latteren med afsæt i hjertemusklen.

Holdet omkring Ellegaard varetager mange roller. Figurer som det er en lyst at være i rum med. Høje Klaus Andersen tager sig næsten ud som en sammenrullet snegl i rollen som den døende finansmand. Han glinser af ’slimethed’ som homoseksuelle forlægger. Og troner højt oppe på gitret som russer i en skøn scene, hvor både han og Ellegaard taler ’russisk’. Holger Østergaard får den groteske mangel på selvværd frem i nationens (USA’s) præsident, der både får lov at stå på hovedet og får grå hår af at se på den cowboyhat, han opfordres til at tage på for »at tale til idioten i vælgerne« som lever og forstår virkeligheden klæbende til deres tv-skærme. Og endelig giver Camilla Gjelstrup sin kvindelige tv-vært en passende hurtighed og så gnasker hun gulerødder som finansfrue – velbekomme! oplev selv hvordan og hvorfor i »Velkommen«. En meget aktuel forestillingen i lyset af det forestående præsidentvalg i USA og den kendisinficerede overfladevirkelighed som i det hele taget kendetegner vores tid. En »skæv situationskomedie«, som med servietfolderi, en herlig kamerascene, en fornøjelig ’bare nik og giv folk ret’-reception, et ’celebert’ hotelværelsesbesøg og mange andre scener drilsk piller magtens folk ned af piedestalen, mens den prikker til os som det folk, der skulle tage og hanke op i os selv og kræve mere værdighed og substans af vores regenter.

»Velkommen« af Jerzy Kosinski. Teatermanus: Kristian T. Erhardsen. Iscenesættelse: Hans Rønne. Scenografi: Gitte Baastrup. Komponist: Søren Siegumfeldt. Medvirkende: Niels Ellegaard, Klaus Andersen, Camilla Gjelstrup og Holger Østergaard. Produktion: »Teatret« og Svalegangen. Premiere på Svalegangen 17. oktober kl. 20.00. Spiller 17. oktober-31. oktober og igen 4. december-15. december. tirs.-fre. kl. 20.00, lør. kl. 16.00.

Læs også: Velkommen på Svalegangen

Læs også: Anmeldelse: Other Desert Cities