Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Scene | 20/02/12

ASB-revyen synder igen

Tidspunkt

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Fuglesangs Allé 4
8210 Århus V
  • Foto: Pr Foto: Pr
For 27. år i træk lader Danmarks største studenterrevy tæppet falde til årets show. Titlen er dette år "De Små Synder", og revyen har premiere onsdag 14. marts kl. 19. Billetsalget er startet.

Mere end 80 frivillige er i sving, når den kendte ASB-revy (ved Aarhus School of Business and Social Sciences) igen er klar til at underholde Aarhus. På scenen vil du kunne opleve syv skuespillere, fem dansere og 10 musikere, som alle er klar til et godt grin.

Showet er et populært tiltag i det århusianske studiemiljø, og ASB-revyen er især kendt for at være forståelig for alle. Her er der ingen henvisninger til interne jokes om undervisere eller maden i den lokale kantine - i stedet får du en opsætning i bedste revystil, der henvender sig til alle. 

”Vores revy spænder bredt og vidt og henvender sig faktisk til alle, der er interesseret i satire med aktuelle begivenheder i samfundet som omdrejningspunkt”, forklarer formand for revyen Marie Abildhauge Olesen. 

Revyen sætter også en ære i at skrive sit materiale selv, og her vil du kunne opleve alt fra stikpiller til den generelle samfundsdebat om finanskrisen og religion til mere eller mindre jordnære ting.

Normalt ser op mod 1800 publikummer den populære revy. Vil du sikre dig en billet, kan du gøre det på www.asb-revyen eller på Aarhus School of Business and Social Sciences. Du kan opleve forestillingen fra onsdag 14. marts til og med lørdag 17. marts. 

ASB-Revyen, Aulaen, Aarhus School of Business and Social Sciences, Fuglesangs Allé 4, 8210 Århus V, onsdag 14. - lørdag 17. marts kl. 19 (torsdag 15. marts kl. 18.30). Billetter koster 80 kr. stk. inkl. afterparty. Lørdag kommer coverbandet Tennis og derfor koster billetten denne aften 100 kr. Se mere på www.asb-revyen.dk.


Læs også: Hitler raser over lukning af klubben 

Læs også: Jørgen Leth og Dennis Ritter til Kapsejlads 2012 

Følg aOa.dk på Facebook

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort
Du skal være logget ind for at tilmelde dig denne begivenhed

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register