I kulturens jungle, dybt inde et frodigt, grønt virvar, lever en særlig art af kreative væsener: Performance kunstneren. Her må den ”pudsige lille fyr” klare sige, beskytte sit revir, overvinde modgang og mangel på inspiration, føre livet videre ved at skabe ny performance-kunst.

Levende billeder på en vældig bagprojektion fører os ind i junglen, men en intens fortællerstemme, som vi kender den fra naturprogrammerne, indleder forestillingen Ego-Logical Landscape. På den mørke scene aner vi i silhuet en hytte, hvor et abeagtigt væsen hviler på tagryggen.

Det skal vise sig, at det lille hus, omgivet af en sirlig plæne og et hvidt stakit, huser både hun og han af den bemærkelsesværdige art, vi har zoomet ind på. Som en krydsning mellem marekatte og parcelhusmennesker udfolder performancekunstnerne sig, grønne og alfeagtige med spidse ører, adrætte bevægelser, livlige og uhyre aktive i deres lille habitat, som vi er inviteret til at studere.

De udforsker og forsvarer territoriet, danser, elsker – og hun nedkommer med et enormt æg, der skal ruges ud for at blive til parrets afkom. Det er livets gang i kulturjunglen, som gennem medgang og modgang fører frem mod omdrejningspunktet for performance-kunstnerens eksistens: Forestillingen.

Kunstnerne under den kropsdækkende grønne sminke, Noelia Mora Solvez og Andreas Constantinou, afslører i korte glimt, stramt koreograferet dans som det artistiske udgangspunkt men udfolder sig generelt i fysisk, ordløst teater – med den allestedsnærværende fortællerstemme som ledsager, forestillingen igennem.

Det er ikke blot en dans på – frodiggrønt kunstgræs – men en strabadserende proces, der går gennem inspiration, udforskning, leg og arbejde, mismod og tvivl – og hektisk skaben, indtil værket træder overraskende frem for vores øjne.

Ego-Logical Landscape diskuterer med tungen i kinden livet som performance kunstner, den kreative proces, kunst som livsform, kunstneren som nøgent og udsat, instinktdrevet, eksistenstruet væsen i kulturens vældige jungle, hvor livets mål er at føde levende kunst her og nu – for øjnene af publikum.

Selvhøjtideligt og udleverende. Sjovt og sarkastisk. Performance kunstnere som en truet art, som naturkraft, som udslag af evolutionens uforudsigelighed. Nøgent og egocentrisk med eftertanke. Livet og kunsten er det der sker for øjnene af dig – i naturens såvel som kulturens grønne vildnis.

Kåre Christiansen