»Bøhmisk Rapsolie« er showets absolutte hit. Linie 3 koger her en skøn suppe på den indførte fedtafgift ved at omskabe og skævvride Queens klassiker »Bohemian Rhapsody« til en underholdende sang om forkerte (læs: vom-fede) silhuetter og afkald på leverpostej, julefrokoster og flæskesteg. I den ’det er bare så ufedt’-sang går tekst, musik og sang op i en forfriskende og overraskende helhed. Vi ryger lidt frem i sæderne.

Det gør vi også, når en trikotklædt Preben Kristensen på balletfjed springer ind på scenen og akkompagneres af hele holdet, som ditto er klædt i trikot. Dejligt nyt og skørt i et show, der ellers ikke brillerer med nytænkning.

Musikalsk set er der ikke en finger at sætte på showet. Det talstærke orkester og de to korpiger har styr på deres geschæft og Thomas Eje, Anders Bircow og Preben Kristensen synger knippelgodt. Her er alt - inklusive det garvede trekløver - fuldstændig uangribeligt. Ingen ridser i lakken. Overhovedet.

For glat

Ridser er til gengæld noget, man kommer til at længes efter på et andet plan: I showets numre og i det noget gammelmandsluntende trav, showet for det meste er gearet ned i.

Showet er som helhed for glat, pænt og i orden. Det bliver, efterhånden som timerne går, lidt kedsommeligt at høre de tre herrer på skift brillere med solosang. De er ovenud gode rent musikalsk, men man sidder lidt og får følelse af, at de synger numrene, ’fordi de kan dem’. Man får med andre ord ikke en klar og overbevisende fornemmelse af, hvorfor vi lige præcis nu skal høre alle de ’feel good’- evergreens, og hvorfor vi lige skal have dem serveret stort set på samme maner som Eje, Bircow og Kristensen også gjorde for flere tiår siden.

Visuelt byder showet heller ikke på de store overraskelser. Der er ikke sparet på Volt og Watt. Men i længden bliver det meget forudsigeligt at se den midterstillede trappe og baggrunden skifte farve og mønstre i en næsten matematisk intervalfrekvens.

Så showet svinger upåklagelig godt rent musikalsk, men lunter for forudsigeligt derudad. Ud over at fryde sig over den omformede Queen-slager og den komiske ballet kan man småhygge sig med en skrupskør opera »Termo café«, en lige så vildfaren fransk chokoladefyldt chanson og digte med på, hvordan og hvor de tre kammesjukker bliver væk fra hinanden – i Føtex, Netto eller på en videofilm.

Linie 3, med Thomas Eje, Anders Bircow og Preben Kristensen. Kapelmester og musikalsk arrangør: Jan Glæsel. Orkester: Jan Glæsel (trompet), Mads Granum (piano og keyboards), Mads Haaber (saxofon), Mikkel Benn (trommer), Søren Nørup (guitar) og Thomas Risell (bas). Kor: Gry Trampedach og Trille Palsgaard. Koreograf: Kenneth Stenlund. Lyddesign: Claus Lind. Lysdesign og scenografi: Johnny Thinggaard Sørensen. Premiere Musikhuset Aarhus 18. september. Spiller til og med 29. september.

Af Kirsten Dahl, kultur@stiften.dk