Der er bid i indledningsscenen. Til høj musik toner Annika B. Lewis frem på scenen. Iført stramme blå jeans, transparent blå flæsebluse og sorte stiletter kæmper hun med at styre to kamphunde. Jacob Melchior og Steffen Nielsen snerrer og viser tænder. Som de står der på alle fire og trækker muskelstærkt fremover er de klar til bid, hvis de ellers kunne. Men deres ansigter er bag gitre. Lewis har styr på situationen. Men ikke længe. For lige så snart hun befrier hundene for deres mundkurve slukker forestillingen på et splitsekund for fart, farlighed og fremdrift.

Neddroslet byder Lewis os velkommen til et seminar om at komme til tops. »Hvordan kommer vi hele vejen til tops, det får vi svar på i aften,« siger hun og tilkalder sine to blåklædte assistenter. Meget omstændeligt ruller de tre blå løbere ud. »Det her blir’ en lang aften,« hører jeg min sidemand hviske. Ikke flatterende for forestillingen. Men sandt.

Lewis sammenligner løbernes bugtede forløb med den vej vi må gå for at komme til tops. Så sætter en lang lektion i til-tops-færdighederne ind. Først præsenterer alle tre performere sig. En for en. Og grundigt. Alder, faglig baggrund, interesser m.v. Derpå går vi til næste trin: Hvad der skal til for at komme til tops.

Svaret er enkelt. Men desværre også velkendt. Man skal være kreativ i sin personlige fremstilling. Man skal iscenesætte sig selv. Men ikke for udfordrende. Så hellere med et tydeligt strejf af naturlighed. Og så hjælper det altid at pynt lidt på sit CV. De to assistenter slænger sig på de blå løbere og serverer en frise af citater inspireret af virkelige politiske udtalelser og aktuelle mediehistorier. Men hvorfor så flygtige og uinspirerende tynde? Hvorfor ikke med kant?

»Kan I ikke sætte ord på hvilke værktøjer I bruger som skuespillere,« siger Lewis. Det gør assistenterne så. Fagligt men også med undertoner af distance og ironi. Som om de samtidig kommenterer det, de siger. Nuvel, det handler om forskellige typer af jeg’er (det virkelige og det dramatiske), om fokus og koncentration. Og om forestillingsevne tilføjer Lewis. Hvis jeg som skuespiller tror tilstrækkeligt på at tæpperullen her er en farlig slange, så kommer I også til det. Sandt nok. Bare ikke her, hvor alt bliver holdt ud i strakt arm. Som en leg med referencer til referencer. Det er afprøvet for mange gange før. Det samme gælder den brug af masker med spillernes egne ansigter på som performerne poserende med.

Nu skal alt jo ikke udpensles. Så her blot stikord til resten. Der bydes på iturevne replikker, små papirkors, a-4 ark og bandager blafrer i luften, og der er nøgenhed og snak om, at verden ikke kan lide det ærlige og ægte – alt sammen igen slidte kunstgreb.

Lyv – bare lidt

»Cover Up« er produceret af Kassandra Production og Bora-Bora.

Førstnævnte har før leveret scenekunst som nytænkt kombinerer dans, teater og performance i spændende sammenstød mellem det folkelige og finkulturelle. Og fra Bora Bora har man, qua stedets status som lille storbyteater, en forventning om at få produktioner som på et højt professionelt niveau vover og med originalitet peger fremad på feltet dans og visuelt teater. At stedet markerer sig med udtryk, man ikke finder på Aarhus Teater og Svalegangen. Det lever »Cover Up« på ingen måde op til. Undervejs associerede jeg tidsspilde, blålys og Kejserens nye klæder. Jeg er begejstret for alle typer af scenekunst. Derfor ærgerligt ikke at kunne tilkende »Cover Up« nogen fortrin. Forestillingen som med satiriske svirp skulle afdække blændværk og iscenesættelser og give publikum ’gode ideer og konkrete værktøjer til at navigere og performe i en kompleks verden’ er blevet en patetisk og stillestående selvhøjtidelig sag, som ikke bringer os engageret tættere på hverken teatret eller livet. Programmet er paradoksalt nok mere interessant. Den ene stjerne, jeg giver »Cover Up«, kan derfor læses som den løgn, man ifølge forestillingen altid skal føje til sandheden!

»Cover up«, Kassandra Production og Bora Bora. Idé og iscenesættelse: Annika B. Lewis. Scenisk tekst og tekstbearbejdning: Gritt Uldall-Jessen. Scenografi og kostumer: Filippa Berglund. Dramaturg: Anne Hübertz Brekne. Konceptkonsulent og sparring instruktion: Thomas Hejlesen. Performere: Jacob Melchior, Steffen Nielsen og Annika B. Lewis. Urpremiere på Bora-Bora 25.9.12 kl.20. Spiller t.o.m. 4.10, ma.- fre. kl.20. Lør. kl.17. Spiller ikke 3.10.

Af Kirsten Dahl, kultur@stiften.dk