Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 30/05/11

De grønne bykort er tilbage

  • Martin Thim (til venstre) og Rasmus Hørsted Jensen sender de nye kort på gaden 1. juni. Kortene viser vej til bæredygtige butikker, som Alma & Jacob i baggrunden, der sælger børnetøj og legesager uden skadelige tilsætningsstoffer. Foto: Jesper Bech Pedersen. Foto: Ikke oplystMartin Thim (til venstre) og Rasmus Hørsted Jensen sender de nye kort på gaden 1. juni. Kortene viser vej til bæredygtige butikker, som Alma & Jacob i baggrunden, der sælger børnetøj og legesager uden skadelige tilsætningsstoffer. Foto: Jesper Bech Pedersen.
  • Sådan ser den ene side af kortet ud med Aarhus midtby - bagsiden viser et større kort over hele Aarhus. Kortet i sig selv er i øvrigt også bæredygtigt. Det er støbt på såkaldt stenpapir, der som navnet antyder er lavet af sten. Det kan tåle at blive vådt, så du kan bruge det som underlag på en våd bænk eller som paraply. Foto: Jesper Bech Pedersen. Foto: Ikke oplystSådan ser den ene side af kortet ud med Aarhus midtby - bagsiden viser et større kort over hele Aarhus. Kortet i sig selv er i øvrigt også bæredygtigt. Det er støbt på såkaldt stenpapir, der som navnet antyder er lavet af sten. Det kan tåle at blive vådt, så du kan bruge det som underlag på en våd bænk eller som paraply. Foto: Jesper Bech Pedersen.
  12  
På onsdag sender århusianske GoGreen 30.000 opdaterede udgaver af deres populære og bæredygtige vejvisere på gaden.

Hvor er det nu lige, jeg går hen, når jeg vil købe bæredygtigt børnetøj, drikke en økologisk øl eller få håret farvet uden giftige tilsætningsstoffer?

Svarene på de spørgsmål og mange flere finder du på de grønne bykort - en guide til de århusianske forretninger og steder, som satser på det social- og miljømæssig ansvarlighed.

Det er det nystartede århusianske iværksætterfirma, GoGreen, der for andet år i træk sender kortet på gaden.

De første forsvandt hurtigt

Første oplag kom i 10.000 eksemplarer sidste sommer, og de blev revet væk i et sådant tempo, at GoGreen måtte lave et genoptryk på endnu 10.000 styk i efteråret for at mætte århusianernes behov for bæredygtighed.

»Denne gang får vi lavet 30.000 kort. Halvdelen på dansk og den anden halvdel på engelsk. Vi satser på, at det er nok,« griner Martin Thim, der sammen med Rasmus Hørsted Jensen står bag GoGreen, som er en del af det århusianske bæredygtighedsbureau, WorldPerfect.

Det bliver større endnu

Det er ikke kun oplaget, der er blevet større i 2011, det er selve kortet også. I udfoldet tilstand fylder det to A3 ark, som selvfølgelig kan foldes sammen til lommestørrelse.

Også indholdsmæssigt er kortet vokset fra cirka 40 steder sidste år til lige under 60 i år.

Vi er rigtig glade for, at kortet er blevet større. For os er det et synligt bevis på, at Aarhus går i en bæredygtig retning, og jeg synes, at hele byen skal være stolt af, at den er socialt bevidst,« mener Rasmus Hørsted Jensen.

Ændringer i år

Stederne på kortet omfatter butikker, hoteller, restauranter og oplevelser. Som noget nyt i år er bycyklernes placering kommet med på kortet. Til gengæld er parkerne gledet ud.

»Vi har skrællet det åbenlyse væk. Så nu har vi kun de parker, hvor der er noget særligt som eksempelvis parken foran Musikhuset med den grønne skulptur, som folk klatrer på og leger i. Den er nemlig lavet af majsstivelse. Til gengæld er vi med bycyklerne begyndt at sætte større fokus på bæredygtig transport, som jo er en utrolig vigtig del af det at bo i en storby,« fortæller Martin Thim.

Og hvor får man så fat i et eksemplar?

»De kommer til at ligge på byens caféer, hoteller og selvfølgelig de steder, som er med på kortet,« fortæller Rasmus Hørsted Jensen.

Alternativt kan man dukke op til Fair Trade Dag på Lille Torv onsdag 1. juni mellem 13.30 og 14.30, hvor GoGreen deler ud af deres kort.

Læs mere på www.gogreenaarhus.dk.

Læs også: Verdensbilleder indtager byen

Comments

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
 
aOa.dk · Banegårdspladsen 11 · 8000 Aarhus C · +45 8740 1010
© Copyright 2012, Berlingske Media