Genbrug
Tøjbutik
Dengang mor var ung og du selv en lille pige (eller dreng) gik de i sådan noget sjovt tøj.Sjovt nok er de sjove beklædningsgenstande blevet moderne igen. Men fortvivl ej, hvis det for længst er røget ud i skraldespanden. Forretningen "Dengang" har nemlig specialiseret sig i altid at være et skridt foran de andre.
Tøjet bliver hentet i Amsterdam, hvor forretningens ejer sorterer de bedste stykker fra til butikken, så kunderne altid kan finde nye, specielle nederdele eller et par lækre sko. Der kommer dagligt nye varer på hylden, for lageret bugner altid efter en tur til Amsterdam, så der er nok at tage af.
Cirka 70 procent af butikken er fyldt med dametøj, mens resten er til herrerne. Og kunderne findes i alle aldersklasser. Fra de helt unge teenagere til ældre kvinder, der ikke gider modebutikkernes ens tøj.
Samtidig med at du får forholdsvist billigt tøj, er du også god ved miljøet og hjælper fattige børn. Tøjet bliver nemlig indsamlet i containere i Holland, hvorefter det bliver solgt til butikker såsom "Dengang". Pengene fra salget af tøjet går til ulandshjælp.
Hjælp os med at holde aOa opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.