Af Birgitte Krøyer, bikr@stiften.dk
Luksus, kendte mærker og ægte italiensk stil som man ser det i Milano.
Det er hvad Marcello Monni lover kunderne, når han onsdag 8. august kl. 11.00 åbner sin butik »Collozioni« i Østergade 26.
Det er den italienske butiksindehavers nummer to butik - den første ligger i Herning - og han glæder sig til at vise århusianerne, hvad Collozioni indeholder og kan.
»Vi har rigtig gode, kendte mærker. Det bliver en rigtig luksusbutik med italiensk stil i både inventar, farver og detaljer - præcis som man ser dem i Milano,« siger Marcello Monni, som vil føre mærker som Max Mara, Dolce Gabbana og Hugo Boss.
»Og så har jeg desuden masser af sko og tasker - rigtige lækkerier. Jeg designer selv sko og har gjort det i mange år, så dem har jeg selvfølgelig også i butikken,« siger Marcello Monni.
Han har haft mange århusianske kunder i butikken i Herning og føler, at det rigtig tidspunkt til at åbne i Aarhus er kommet.
»Jeg har haft butikken i Herning i mange år, og det er gået rigtig godt trods krisen. Jeg har haft mange århusianske kunder, som har givet udtryk for der manglede en butik som vores i Aarhus. Men kunderne bliver også betjent på den helt rigtige måde i vores butik, og vi er aldrig snobbede,« understreger butiksindehaveren.
Der er rødvin, ost og eksklusive gaver til de første kunder hos Collozioni, når butikken åbner onsdag kl. 11.
Collozioni, Østergade 26, åbner onsdag 8. august kl. 11
Læs også: Nye designprodukter hos 1+1
Læs også: Misto i M.P. Bruuns Gade