Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 21/11/09

Guide: De bedste lagersalg i Århus

  • Foto: kupaarhus Foto: kupaarhus

Om det gælder vinterjakken, spisestellet eller natbordslampen, elsker vi det: Det sidste nye skrig. Vi ynder at være med på noderne med glimtende pailetter, futuristiske former og energibesparende, farverige neonrør, og det er svært ikke at lade os friste, selv når tallene på forbrugskontoens bundlinje blinker faretruende rødt.

Men sådan behøver det ikke være! Med aoa.dk´s lagersalgs-guide kan du shoppe uden, det koster syndige minusser på budgettet. Så fat pungen og en snes rummelige bæreposer og træn dit shoppegen med god samvittighed. Enjoy!

 

Design Lagersalg i Viby

Foto: Ikke oplyst
På Design Lagersalget i Viby J. kan du boltre dig i et eksklusivt sortiment af kendte design møbler samt originale og fabriksnye design lamper til priser, der opfordrer til at tage to. Her er den oplagte mulighed for at skifte det lurvede arvegods og de skrammede loppefund ud med lækre, hippe items. Skal håret matche det lækre ny-erhvervede interieur, kan du samme sted finde et bredt udvalg af billige luksus hårprodukter fra 'shampooleveret.dk' og 'Sejr & Co'. Designerhjem og lækkert hår til billige penge - Voilà! Læs mere om Design Lagersalg i Viby
 

Second Hand Bazar på Studenterhus Århus

Foto: Ikke oplyst
Er du typen, der elsker at have noget, andre ikke har? Så burde du tage et smut forbi Studenterhus Århus, hvor du den anden lørdag i hver måned kan gøre et røverkøb blandt aflagte designer treats. Næste gang Second Hand Bazaren på Studenterhus Århus bugner af fristelser à la vintage tøj, Marc Jacobs sko og unika øreringe er den 12. december, kl. 12.00. Få fingre i det, alle de andre ikke har - til en slik! Samtidig er her en oplagt mulighed for at få ryddet op i skabet, kælderen eller skuret, stille med en stand og sælge ud af det happengut, du ikke selv finder nyttigt, men som andre med et smil om munden vil sove med om natten. Læs mere om Second Hand Bazar på Studenterhus Århus
 

Dansk Factory Outlet i Tilst

Foto: Ikke oplyst
Få julegaverne til hele familien overstået i en ruff hos den nyåbnede Dansk Factory Outlet i Tilst. Her er helt nyt tøj til alle aldersgrupper, tekstilerne er 30-50 procent billigere end i butikkerne og med et lokale på 1600 m2, er der plads nok at boltre sig på. Så iklæd dig hellere et par praktiske gå-sko, da de mange billige fristelser angiveligt vil betyde afskridtning af samtlige lagermeter - flere gange. Læs mere om Dansk Factory Outlet i Tilst
 

Kup! og Mega Kup!

Foto: Ikke oplyst
Det er en god idé at oparbejde hård hud i håndfladerne til den første tirsdag i hver måned. Her afholdes nemlig henholdsvis Kup! og Mega Kup! på spillestedet Train, hvorfra du kan forvente at skulle slæbe adskillige tunge bæreposer med hjem. Kup! et indendørs luksus shopping arrangement, hvor du har chancen for at luksusshoppe til spotpriser ved de mange stande med både nyt og brugt tøj samt tilbehør. Skal du selv have sorteret ud i gemmerne derhjemme, kan du leje en stand og tjene et par skillinger til at spendere på nye herligheder. Årets sidste Mega Kup! afholdes den 1. december 2009 fra kl.18.00. Læs mere om Kup! og Mega Kup!
 

Producenternes eget lagersalg på Trøjborg

Foto: Ikke oplyst
Når du træder ind i Producenternes egen Lagersalgsbutik på Trøjborg, vil du med stor sandsynlighed konkludere, at den anstrengende cykeltur op ad bakken til det nordlige Århus har været det hele værd. Butikken sælger nemlig lækre mærker som Margit Brandt, St. Martins, TRS og SNOB til udsalgspris - ja, faktisk kan du spare helt op til 75%. Her finder du alt fra den rocker-seje læderjakke til den sexede øjenmagnet af en aftenkjole, så gør dig selv en tjeneste og sæt et par timer af til at shoppe amok med samvittigheden i behold. Læs mere om Producenternes eget lagersalg på Trøjborg

 

Skriv en kommentar