Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 13/09/12

Guide: På shopping i Ryesgade

  • Foto: Ikke oplyst Foto:
Syv butikker viser deres bedste varer lige nu. Det mest populære, det nyeste til efteråret og en anderledes stil.


Af Bente Tahmasbi Hansen

Ryesgade er det hyggelige handels-strøg, der forbinder Banegårdspladsen med Strøget. Lige i hjertet af Aarhus ligger butikkerne tæt sammen med kaffebarer og shawarma-stederne, der giver liv i gaden med borde og stole, hvor man kan hænge ud, se og blive set, mens man får sig en kop kaffe eller en rulle.

aOa.dk har kigget forbi syv tilfældige butikker og spurgt, hvad er jeres bedste varer lige nu?

Levis - fra kvinde til mand

Foto: Ikke oplyst

Den nye stil hos Levis er, at mændene kommer til at ligne kvinderne lidt mere. Jeansene skal være højere i taljen og stramme, skjorterne skal være store, løse og lidt lange.

Levis valgte at vise jer en ternet skovmandsskjorte i en kraftig og blød bomuldskvalitet. Den er bordeaux og råhvid, afslappet og efterårsagtig. Prisen er 799 kroner.
Bukserne sidder super-tæt og er med lidt elastan, så de strækker sig en smule. Bukserne er mellemblå og koster 899 kroner. Modellen hedder 510 og var en bestseller i foråret. Nu er det ud med hængerøven og op med taljen. Og det er igen smart at smøge bukserne op forneden.

Den armygrønne jakken koster 1399 kroner. Den er fra Commuters cykelkollektion, der er vand og smudsafvisende. Elastik i skuldrene betyder at ærmerne ikke kravler op, når man sidder på cyklen og et ekstra stykke nederst i ryggen sørger for, at man ikke skiller bagpå, hvor der også er reflekser.

Smykker for enhver

Foto: Ikke oplyst

Hos Smykkebutikken Ganesha er det helt store lige nu facetslebne sten.

Alt i butikken er ægte både perler, sten, sølv og guld, og stilen er tidløs og klassisk, så det gode håndværk kan bruges i det uendelige. De både runde og dråbeformede facetslebne sten spænder fra grøn ametyst, calcedon og sort spinal til blå calcedon, grå månesten, onyx, agat, carneol, spektrolit og labradorit. For dem alle gælder, at det facetslebne får lyset til at spille og stenene til at glitre smukt. De bruges både til øreringe, fingerringe og halskæder.

Fingerringene på billedet koster henholdsvis 525 og 325 kroner, øreringene koster mellem 450 og 350 kroner, armbåndet står i ca 1500 kroner og halskæden 2500 kroner. Indehaveren Giddeon David tegner selv i samarbejde med en ansat en del af smykkerne. Han kan i oktober i år fejre 10 år fødselsdag i Ryesgade. Næste år har han haft smykkebutikker i Aarhus i 25 år.

Først i Volden, siden Sct. Clemens Stræde og nu i Ryesgade.

Lakrids og chokolade

Foto: Ikke oplyst

Kunderne spørger efter lakrids og atter lakrids i chokoladebutikken Peter Beier. Her har chocolatieren nemlig lavet en god kombination af chokolade og lakrids. Den fåes i tre varianter: Mandler, der er betrukket med den kendte rene, mørke 71,6 procent Peter Beier-chokolade, der er blandet med lakrids.

I en fyldt chokolade med en skal af den rene, mørke chokolade og et cremet indhold, der består af samme mørke, dybe chokoladesmag kombineret med en ren engelsk lakrids, der har kant – og med sydesalt på toppen, der understeger lakrids-smagen. Og i en anden fyldt variant, der hedder lakridstrøffel. Den har en knasende sprød, mørk chokolade-skal og er lakrids-karamel-agtig indeni.

En pose mandler koster 49 kroner, to poser for 89 kroner der er 100 gram i. De fyldte chokolader koster 79 kroner for 100 gram, der svarer til cirka ti stykker.

Blondetid

Foto: Ikke oplyst

Blonderne er atter over os. Der findes stadig basis-serier uden, men ellers er der blonder på alt undertøjet fra Femilet for tiden. Sættet på billedet er fra Shirley.

Der er bøjler og skåle i toppen, som ellers er en blød sag. Trusserne er af blonder bagpå og en stræk-kvalitet forpå. Sættet er behageligt uden snærende kanter. Toppen koster 280 kroner og trusserne 150.

Det er oppe i tiden at fremhæve de kvindelige former, som ikke skal strammes ind, men løftes op. Der er masser af shape-undertøj på hylderne, som er med til at holde på plads og løfte op. En af serierne hedder Monroe med en venlig tanke til den så timeglasformede Marilyn Monroe.

Trendy klassiker

Foto: Ikke oplyst

Det er tid til varme støvler nu hvor efteråret står for døren. Intersport har fået en ny variant af den klassiske og kendte Timberland-støvle på hylderne.

Den mellembrune læderstøvle er en ny farve i sortimentet, der ellers rummer den lyse nubuk og mørkegrå støvler. Støvlen er ikke bare komfortabel, slidstærk og afslappet men også moderigtig. Den kan bruges såvel i skoven som på Strøget.

Man står godt fast i den – også når vinteren kommer over os. Den koster 600 kroner.

Bøger til efteråret

Foto: Ikke oplyst

En af klassikerne i Ryesgade er boghandler Vanggaard, hvor der altid dufter dejligt af kaffe og kage, for der er en kaffebar i nederste etage af butikken. Ud fra boghylderne trækker personalet to forskellige bøger: en til børn og en til de voksne.

Hittet hos børnene er: Sådan begyndte verden, udgivet af forlaget Carlsen. Den handler om noget så kompliceret som big bang fortalt helt simpelt og herligt illustreret af Julie Andkjær Olsen, der er søster til digteren Ursula med samme efternavn. Bogen, der kan læses af folk i alle aldre har været i Godmorgen Danmark og er siden revet ned af hylderne. Til de voksne er tredje og sidste bind af den japanske forfatter Haruki Murakami i trilogoen 1Q84. Titlen refererer til Georges Orwells 1984.

Japaneren skriver magisk realisme, hvor handlingen foregår i flere lag. Han kom for alvor i rampelyset med Trækopfuglens Krønike, er en af de mest populære forfattere i verden for tiden, kaldes enestående og er udgivet på århusianske Klim. Bogen koster 350 kroner.

Feminin i Noa Noa

Foto: Ikke oplyst

Hos Noa Noa er en af de helt store sællerter en blød kjole af sort lammeskind. Der er helt usædvanligt sat en blonde i ned gennem forstykket og den har store pufærmer.

Af samme grund kan man ikke lige bruge den kortærmede sag med en cardigan men må style den op eller ned ved at tage noget indenunder. På billedet har Kristian Kjeldgaard valgt en hvid basis-skjorte af bomuld med kina-krave.

Den koster 499 kroner, mens kjolen koster 2500 kroner. Ginen er i et par viskose bukser, der er så bløde, at man næsten ikke kan mærke, man har dem på. De har mange detaljer med paspolerede lommer, lynlåslommer et stykke elastisk stof i læggene, der derfor sidder helt tæt. De koster 1000 kroner og er meget slidstærke.

Toppen er en skjorte af grøn silke med broderede blonde-borter. Læggene på forstykket giver en god pasform, stoffet er blødt og falder flot. Den sorte læderkrave indenunder er en ny detalje, der kan peppe både skjorter, kjoler og strik op.

 

Det mener brugerne..

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register