Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Shopping | 28/06/12

Langenæs Bageriet

Langenæs Bageriet

Langenæs Alle 14
8000 Århus C

Åbningstider

Man – fre: 6 – 18
Lør, søn og helligdage: 6 – 18

Kontakt

86 14 45 55
 

Butikstype

Delikatesse

  • Foto: PR-foto Foto: PR-foto
Langenæs Bageriet er både konditor, bager og café og byder på alverdens lækkerier udi brød, kager, økologi, sandwich, chokolade, bryllupskager og meget mere. Og så har de drive-in, så du behøver ikke stå ud af bilen for at forsyne dig søndag morgen. Bageren har desuden byens bedste hindbærsnitter.

Langenæs Bageriet er ikke en del af en landsdækkende kæde – bageriet er sig selv og går ikke på kompromis med kvaliteten i hverken bageri, konditori eller butik. Og det er et besøg værd.

Langenæs Bageriet er kendt i hele Aarhus og omegn for sit store, velassorterede udvalg i brød, flutes, wienerbrød, flødekager, småkager, muffins, skærekager og meget, meget mere. Her går du altså ikke skuffet fra. Det skulle da lige være fordi, du ikke gider vente længe i køen, som desværre tit er lang - især i weekend morgenerne. Det skyldes naturligvis bageriets popularitet og kvalitet.

Heldigvis har bageriet også en drive-in forretning, hvilket betyder, at du kan blive i bilen, mens du venter på, at det bliver din tur. Du kører simpelthen bare op af rampen ved bageriet og holder i kø ligesom hos McDonalds, indtil du kommer hen til vinduet, hvor du kan bestille dine varer.

I april 2012 kårede Århus Stiftstidendes magasin Enjoy bagerens hindbærsnitter som byens bedste.

"Vauw! Udseendet er tæt på det perfekte... Der er en særlig friskhed over snitten, dejlig og klassisk, perfekt afbalanceret. Det er sådan en snitte, man køber til sine gæster, men aldrig serverer, fordi man gemmer den til sig selv. Det her er en indeks-snitte..." lød det fra dommerpanelet.

Så er du til lækre rundstykker og morgenbasser søndag morgen eller en dejlig jordbærkage til aftenkaffen tirsdag, så er Langenæs Bageriet helt bestemt et besøg værd! Du kan også få en kop kaffe og sætte dig med en nykøbt kage i bageriets café. Mmmm!, siger vi bare.

Langenæs Bageriet, Langenæs Allé 14. 

Hjælp os med at holde aOa opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Følg aOa.dk på Facebook

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

AOK E-avis