Antikvariat
Boghandler
Den trendy Løve’s Bog- & Vincafé åbnede sidste i 2010 på Nørregade 32, Aarhus C. Her kan du købe nye bøger, men der er også et lille udvalg af antikvariske bøger. De sidste finder du mange flere af, hvis du ligger vejen forbi Caféens bogantikvariat på Høegh-Guldbergsgade 71, Aarhus C., hvor der også er et stort udvalg af vinyler.
I forretningen finder du udvalgte skønlitterære værker (gerne første udgaver) fra Danmark og udlandet - blandt andet på norsk, svensk, engelsk, tysk, fransk og hollandsk. Samlingen rummer dog også et bredt udvalg faglitteratur og biografier. Bøgerne koster 50 kroner og opefter, men du får også tilbudt fem paperbacks for 100 kroner.
Giver du 60 kroner for en bog får du en kop kaffe med i købet.
Forretningen i Høegh-Guldbergsgade samarbejder med Løve’s Bogcafé & Antikvariat i København, og har de ikke den bog du søger i Aarhus, sender de den gerne fra hovedstaden.
Du kan søge efter bøger hos Løve’s Antikvariat & Pladesalon her.
Hjælp os med at holde aOa opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.