Havregryn med vand er en trist spise. Og når man nu ved, at supermarkedet nede om hjørnet bugner af dejligt frisktappet mælk, er smagen ekstra bitter, hvis man ikke har fået købt ind i tide. Men nu er muligheden for at ramme inden for butikkernes åbningstider blevet gevaldigt større.
For dagene, hvor du er tvunget til handle samtidigt som alle andre og stå i lange køer bare for at finde ud af, at du glemte det vigtigste til aftensmaden, er så småt ved at være ovre. De fleste discountforretninger i Aarhus har nemlig udvidet deres åbningstider, så det nu er muligt at late night shoppe dine daglige indkøb - og dermed undgå den værste myldretid.
Men det er jo en jungle med alle de nye åbningstider. Derfor har aOa.dk gjort det overskueligt for dig lige her:
Netto, Thorvaldsensgade, Skt. Knuds Torv, Jægergårdsgade, Finderupvej, mandag - fredag: 8 - 22, lørdag: 8 - 20 og nogle gange om søndagen. Se mere her.
Fakta, Guldsmedegade, mandag - søndag: 8 - 22. Se mere her.
Rema 1000, Frederiksgade, mandag - fredag: 7 - 23, lørdag 8 - 20 og nogle gange om søndagen. Se mere her.
Kiwi, Frederiks Allé, mandag - fredag: 7 - 23, lørdag 8 - 20 og nogle gange om søndagen. Skovvejen, mandag - fredag 8 - 22, lørdag - søndag: 8 - 21. Se mere her.