Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 18/12/11

Amerikanske Tony Matelli udstiller på ARoS

Tidspunkt

Aros

Aros Alle 2
8000 Århus C

Åbningstider

Tirsdag-søndag kl. 10-17, onsdag kl. 10-22. Mandag lukket.

Kontakt

87306600
 
  • Nogle vil sige, at pizzarester, cigaretskodder og øldåser er livet i en nøddeskal. Kunstneren Tony Matelli mener, at ingredienserne tegner kedsommeligheden selv- set fra en amerikansk synsvinkel.  Foto: ARoS

    Nogle vil sige, at pizzarester, cigaretskodder og øldåser er livet i en nøddeskal. Kunstneren Tony Matelli mener, at ingredienserne tegner kedsommeligheden selv- set fra en amerikansk synsvinkel.

    Foto: ARoS
Til efteråret 2012 præsenterer ARoS en stor særudstilling med den amerikanske kunstner Tony Matelli.

I et ofte hyperrealistisk formsprog skildrer Matelli de mere foruroligende sider af mennesket og samfundet. Hans skulpturer balancerer på grænsen mellem uhygge og humor: i flere af værkerne vender han uskyld til absurditet, som når dyr eller mennesket maltrakteres af diverse våben og redskaber. Dette ses bl.a. i værket Fucked, der siden 2006 har været en udfordrende og meget omdiskuteret del af ARoS’ permanente samling. Ligesom det opleves i en række tidlige værker af aber i menneskelige situationer.

Med udstillingen ønsker ARoS at præsenterer museets gæster for en kunstner, der med sine værker nyfortolker den amerikanske, realistiske skulpturtradition. Dette gør han ved at kaste et på en og samme tid foruroligende og humoristisk blik på den samtid, han lever i. Dette kan man også se i ARoS’ nyerhvervelse Yesterday (foto), der som et monument over kedsommeligheden forestiller et overdimensioneret korthus bygget af spillekort, øldåser, pizzarester og cigaretskodder. Skulpturen er støbt i bronze, og det skaber en humoristisk modsætning mellem motivet og materialet.

Ved at kaste et samlet blik på Tony Matellis produktion, ser man, hvorledes han gennem de sidste ti år har bevæget sig væk fra en afbildning af mennesket til i stedet blot at fastholde tegn på den menneskelige eksistens. Udstillingen vil omfatte såvel eksisterende som nye værker skabt specielt til ARoS.

Du kan opleve udstillingen på ARoS fra lørdag 25. august til søndag  30. december 2012.

Amerikansk Nyrealisme, ARoS, Aros Allé 2, lørdag 25. august til søndag 30. december 2012.

Læs også: ARoS hylder Modernisterne i ny udstilling

Læs også: Ligner du en Barbie?

Følg aOa.dk på Facebook

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort
Du skal være logget ind for at tilmelde dig denne begivenhed

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register