Af Henrik Broch-Lips

Hvert år hædrer Pressefotografforbundet deres bedste medlemmer i konkurrencen »Årets Pressefoto«.Og de sidste fem år har Aros valgt at præsentere os for årets høst af vinderbilleder og nominerede fotografier skabt af landets mest iøjnefaldende fotografer. Og det er glædeligt.

For nok har man set en del af billederne på nettet eller i aviserne, men det er altså noget helt andet at se dem i stor størrelse, fremkaldt på papir i god kvalitet og sat i komparativ sammenhæng.

Og så bliver vi tilmed tvunget til at tage stilling. For fotografier, revet ud af mediernes evigt brusende nyhedsstrøm og derefter placeret på et kunstmuseum, rejser naturligt spørgsmål om etik, æstetik og om, hvor det lige er, grænsen går mellem dokumentarfotografiet og begrebet kunst.

Billeder med pap

Og det især i år, hvor »Årets Pressefoto« har skabt en heftig debat, da Thomas Nielsens serie om Mændenes Hjem i København tidligt blev taget ud af konkurrencen.

Billederne blev vurderet til ikke at leve op til kravet om »troværdig gengivelse«, da han under optagelsen havde klistret et paprør på kameraets flash.

Pressefotografen tillod sig altså en vis kunstnerisk frihed og dumpede. Derfor er det lidt humoristisk, at hans manipulerede billeder ikke har fået adgang til kunstmuseet Aros, der i stedet viser fotografier, der netop er godkendt som gengivelser af den skinbarlige virkelighed – og ikke som kunst.

Men er de nu ikke kunst? Et stærkt portræt af en libysk oprører, der ligger dødeligt såret på et hospital i Tobruk, efter at han blev skudt i hovedet af Gaddafi-tro soldater, har i hvert fald kunstneriske kvaliteter og stærke referencer til kunsthistoriens kompositoriske regler.

Kunstgreb

Ansigtet fylder hele billedfladen ud, det er placeret på den diagonale led, så linjerne skaber dynamik og bevægelse, og der er skabt en skarp kontrast mellem lys og skygge, hvilket giver billedet en dramatisk effekt. Samtidig er glanslyset på næsetippen og den blodige pande akkurat placeret i det gyldne snits linjer.

Billedet vandt i kategorien »Årets pressefoto« og er skudt af årets pressefotograf Mads Nissen. Et andet af den firedobbelte prisvinders maleriske fotografier forestiller en mand, der står på en brændende kampvogn og takker Gud for sejren. Manden, lyset, det rygende førerhus og det brændende understel er også indskrevet i det gyldne snit, mens skarpe komplementærkontraster som blå og orange giver billedet stor koloristisk kraft og utvetydig betydning.

Fantastiske hverdagsbilleder

Uanset om man bedømmer flere af udstillingens billeder som kunst, eller om vi tror på dem som objektive, sandfærdige billeder af virkeligheden, gør de indtryk. Flere af det forgangne års store, medieskabte øjeblikke bliver vakt til live,mens man pludselig må lade sig overraske af den banale hverdags billeder.

Som for eksempel Tobias Nørgaard Pedersens sort/hvide reportage af tre »nulsprogede« drenges liv fyldt med hash, ADHD, skænderier og skideballer og af Klaus Holstings noget opstillede, men fantastiske »shot« af syv nordjyske, kortklippede knejter, der er kørt til Aabybro på deres scootere for at spise burgere. Deres melankolske blik udtrykker en stiltiende accept, der får det til at trække ned af ryggen på selv den hårdeste kritiker.

»Årets Pressefoto 201 012«, Aros, frem til og med 29. juli