Pop-Up er en ny trend, der betyder at butikker, restauranter og udstillinger er ’poppet op’ her og der i en kort periode - ofte et usædvanligt sted. I London er fænomenet vokset eksplosivt i de sidste to år, og her har det omfattet alt fra stjernekokkekunst til eksotisk undertøjsudsalg. Nu kommer Pop-Up fænoment også til Aarhus.
Tirsdag 21. februar vil restauranten ’Forlæns og Baglæns’ blive forvandlet til galleri for en dag, når Aarhus’ første Pop-Up udstilling ’Movember ist Tot’ præsenterer udvalgte værker af kunstneren Olaf Zhiga.
Olaf Zhiga er kunstnernavnet for den latinamerikanske video- og billedkunstner Leonardo Sagastuy, der er uddannet ved Madrid’s Universitet og Filmskolen i Bilbao. Hans arbejde skabes i grænsefladen mellem ord, video og maleri. I Spanien var han initiativtager til det populære koncept ’Kunst i Gadebilledet’ (Charco Madrid). I 2011 modtog han en pris i Berlin for kortfilmen Papapepe. Leonardo Sagastuy er nu bosat i Aarhus, hvor han blandt andet arbejder med video- og animationskunst for det århusianske band Marybell Katastrophy og musikeren Mads Bjørn.
Restaurant ’Forlæns og Baglæns’ i Jægergårdsgade har igennem nogle måneder haft en udstillingsvæg med hans tegninger, som har vakt stor interesse blandt kunderne. Det har bevirket at restauranten nu har besluttet sig for at ”poppe op” som galleri for en dag.
Pop-Up udstillingen kan opleves tirsdag 21. februar mellem klokken 14.30 og 21 på restaurant ’Forlæns og Baglæns’.
Du kan se en video om udstillngen her:
Pop-Up, Forlæns og Baglæns, Jægergårdsgade 23, 8000 Aarhus. Tirsdag 21. februar klokken 14.30-21.
Læs også: Oplev udstillingen 'Face to Face' på ARoS
Læs også: Sorte portrætter på Galleri Image
Af Kenn Munk17/02/12, 06:31
Pop-up definition.
Der har været mange pop-ups i Aarhus, det er blot et buzzword for en midlertidig butik…