Du behøver ikke stå i kø på ARoS for at sikre dig adgang til den nye store udstilling ’EDVARD MUNCH – ANGST/ANXIETY,’ når den åbner lørdag 6. oktober.
For første gang nogensinde giver kunstmuseet nemlig publikum mulighed for på museets website at forhåndssikre en tidsbestemt billet til udstillingen. Det sker, fordi Munch-udstillingen på Centre Pompidou i Paris for nylig blev centrets største publikumssucces nogensinde.
Udstillingen tager dig med på en kunstnerisk rejse fra Munchs unge år i 1880’erne til eneboer-tilværelsen på Ekely ved Oslo Fjord og hans død i 1944. I hovedværker som ’Aften på Karl Johan’, ’ Ved dødssengen’, ’Melankoli’, ’Kvinden i tre stadier’, ’Jalousi’ og ’Stjernenat’ ses det, hvordan angsten igennem hele Munchs liv lå latent i hans skildringer af det moderne menneskes indre sjæleliv – angsten for livet, for kærligheden, kvinden og for døden.
Billetterne kan købes her.
Munch-udstilling, ARoS, 6. oktober 2012 - 17. februar 2013
Læs også: "Everything Changes" på Aros
Læs også: Stor plakatudstilling i Aarhus