Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 12/05/11

Kunsten kender ikke grænser: 69-årig og 23-årig på samme hold

  • Lærke Langballe ses til højre sammen med et af sine værker i afgangsprojektet. Foto: Hans Petersen. Foto: Ikke oplystLærke Langballe ses til højre sammen med et af sine værker i afgangsprojektet. Foto: Hans Petersen.
  • Lærke Langballe laver også brugskunst, som sælges i butikker. Her er et eksempel på et lille fad. Foto: Hans Petersen. Foto: Ikke oplystLærke Langballe laver også brugskunst, som sælges i butikker. Her er et eksempel på et lille fad. Foto: Hans Petersen.
  • Søren Rombys projekt består af tatoveringer. Svalen på Lea Nielsens arm er med. Foto: Hans Petersen. Foto: Ikke oplystSøren Rombys projekt består af tatoveringer. Svalen på Lea Nielsens arm er med. Foto: Hans Petersen.
  • Søren Rombys projekt består af tatoveringer. Svalen på Lea Nielsens arm er med. Foto: Hans Petersen. Foto: Ikke oplystSøren Rombys projekt består af tatoveringer. Svalen på Lea Nielsens arm er med. Foto: Hans Petersen.
Århus Kunstakademi rykker elevernes afgangsudstilling til Ceres.

af Hans Petersen, hap@stiften.dk 

For første gang rykker Århus Kunstakademi uden for murene, når afgangselevernes værker skal vises.

Det lukkede bryggeri Ceres lægger lokaler til, når der er fernisering torsdag 19. maj. Udstillingen er åben 20.-22. maj.

De 17 elever viser maleri, skulptur, keramik og foto. De er gennem deres fire-årige forløb blevet undervist af billedkunstnerne Annette Olesen, Max Parylewicz, Thomas Andersson og keramikerne Helle Hansen, Kim Holm og Keld Sloth samt gæstelærere på alle afdelinger.

Udstillingen er kulminationen på fire års arbejde.

Eksterne censorer på afgangsprojekterne er i år billedkunstnerne Christian Schmidt-Rasmussen og Anders Visti samt keramikeren Per Ahlmann og lektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademie, Karen Harsbo.

Inden eleverne når så langt har de mulighed for at støtte sig til billedkunstnerne Else Ploug Isaksen og Dick Nyhus, der er mentorer i forhold til værker og udstillingens opbygning.

Læs også: Vildt pres for at komme i regnbuen

Man skal selv danne historien

Lærke Langballe, 23 år, er en af de nyuddannede.

Hendes projekt er abstrakte keramiske skulpturer, der har associationer til levende væsner.

»Folk kan opleve et ben, der vokser ud, eller det ser ud som om figuren sluger noget. Det er op til dem selv at danne en historie om, hvad det er,« siger Lærke Langballe, der også laver brugskunst til Decorate Shop i Jægergårdsgade og Norsgade.

»Jeg har altid været kreativ og vidst, jeg ville den vej,« siger hun, der har gået på Rudolf Steiner Skolen på Strandvejen i Aarhus og på Eriksminde Efterskole. Begge steder har hun udviklet de kreative evner.

Læs også: Ny udstilling på arkitektskolen i Aarhus 

En hindring til udfoldelse

Søren Romby er med sine 69 år den ældst på holdet.

Den tidligere bankmand, der også har en fortid som eliteløber i AGF, har haft evner til at tegne, siden han gik i Vestre Skole i Grenaa. Hans arbejde i Danske Bank forhindrede ham i mange år i at udfolde sig i kunsten. Men i en sen alder tog han fat.

»De meget faste rammer og grænser fra det gamle job har faktisk været en hindring til udfoldelse. Den har været svær at komme over,« siger Søren Romby, der bor i Beder. Hans projekt hedder Det private landskab og handler om folks tatoveringer, som han har fotografet og skabt om til kunst med maleri, papirarbejde og foto.

De 17 er: Ann Kristoffersen, Anne Hoffmann, Elisabeth Laursen, Ingelise T. Riising, Jette Møller Sørensen, Kirsten Nylandsted Klokmose, Linda Heidrún Tordardottir, Lone Penstoft, Lærke Langballe Dahl, Mette Mors Larsen, Nina Bödker, Phuc Hoang Nguyen, Pia Möller-Light, Susanne Timmermann Korsgård, Søren Romby, Trine Brix Kjeldgaard, Vivian Høi Nielsen.

Læs også: Guide: På jagt efter street art i Aarhus
 

Comments

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
 
aOa.dk · Banegårdspladsen 11 · 8000 Aarhus C · +45 8740 1010
© Copyright 2012, Berlingske Media