Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 04/08/12

Nyt vægmaleri på Godsbanen

Oprettet af Solveig Kolstad, soko@berlingskemedia.dk
  • Phuc Van Dang er kunstneren og den tegnende hånd bag det nye vægmaleri på Godsbanen, der er finanseret af Rethink, der er en del af Aarhus som kulturhovedstad 2017. Foto: Martin BallundPhuc Van Dang er kunstneren og den tegnende hånd bag det nye vægmaleri på Godsbanen, der er finanseret af Rethink, der er en del af Aarhus som kulturhovedstad 2017. Foto: Martin Ballund
Et farverigt og legende vægmaleri er resultatet af et af Rethink-puljens projekter og kan nu ses på Godsbanen.

Af Solveig Kolstad, soko@berlingskemedia.dk

En hvid murvæg bliver til et farverigt, formeksperimenterende og ikke mindst fortællende samlingspunkt på Godsbanen.

Forvandleren og kunstnerduoen bag er Phucisme med den kreative, pensel­førende mand Phuc Van Dang som den ene halvdel.

Vægmaleriprojektet er støttet af Rethink med 10.000 kroner som led i at få Aarhus valgt som kulturhovedstad 2017.

Phuc Van Dang elsker kulturen - hovedstad eller ej. Kulturen er hele omdrejningspunktet i det maleri, der bliver til, som tiden går, og de penselholdende hænder arbejder.

»Farverne og formen samler os, samtidig med, at vi kan bevæge os i forhold til hinanden i mange små rum og hele tiden forandre os.«

Sådan beskriver han selv det værk, der tager form på væggen ved Godsbanens indgangsparti. Det er også det, kunsten kan, og som Godsbanen kan.

Samle og inspirere folk til at gå videre med nye tanker og projekter, mener han.Med lineal og sprittusch får de stærke geometriske former sorte kanter og står i stor kontrast til den ellers så hvide væg.

Samler folk med kunsten

Sådan tager det form lige i dette øjeblik, men det kan forandre sig mange gange, og sådan skal det være, mener Phuc Van Dang.

»Det er netop øjeblikket, der er så smukt og skabende, og på et tidspunkt kan denne væg få nye udtryk og malerier, der giver mere til folk til den tid. Sådan skal det være,« siger han.

I løbet af de næste timer gør væsner med vinger og arme også deres krav på væggen. De såkaldte street birds, som Phuc Van Dang kalder dem. De følger ham ofte i hans kunst.

Phuc Van Dang har noget på hjerte. Han har en historie, han vil fortælle, som kirke­malerierne fortæller om Kristus. Igen og igen skal hans vægmaleri beskues, så det er vigtigt, at det taler til dem, der skal se på det, så det ikke bare bliver ligegyldigt, forklarer han.

Han har også for nylig lavet et stort vægmaleri i Malmø og en del arbejde for Bolia.

Læs også: Antikke kælderperler på uni

Læs også: Hippe firkanter på Lunchmoney Gallery

Følg aOa.dk på Facebook