Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Udstilling | 18/12/11

Oplev udstillingen 'Face to Face' på ARoS

Tidspunkt

Aros

Aros Alle 2
8000 Århus C

Åbningstider

Tirsdag-søndag kl. 10-17, onsdag kl. 10-22. Mandag lukket.

Kontakt

87306600
 
  • Tony Oursler i selskab med sine sære og humoristiske talende hoveder på Aros. Fra 3. marts kan museumsgæsterne lære endnu flere af hans magiske personager at kende på udstillingen »Face to Face«.  Foto: ARoS

    Tony Oursler i selskab med sine sære og humoristiske talende hoveder på Aros. Fra 3. marts kan museumsgæsterne lære endnu flere af hans magiske personager at kende på udstillingen »Face to Face«.

    Foto: ARoS
Udstillingen ’Face to Face’ er et møde med den New York-baserede videokunstner Tony Ourslers mærkelige univers fyldt med sære personager – et møde der også indbefatter værker skabt specielt til udstillingen på ARoS.

Med humoren som redskab balancerer hans kunstværker på kanten mellem morskab og galskab. Tony Oursler er kendt for at inddrage både skulpturelle og performative elementer i sit arbejde med videomediet, som han har arbejdet intenst med siden slutningen af 1970’erne.

Op gennem 1990’erne udviklede han sin helt egen genre: Han projicerede video på forskellige objekter og fik derved skabt underlige dukker, der på magisk vis kunne tale. Dette var et helt unikt kunstnerisk greb, der i dag står som kendetegnende for hans mange værker – også f.eks. i det stedspecifikke værk, som Oursler har skabt til De 9 Rum på ARoS, Unk, hvor et ansigt er projiceret op på en stor æggeform nedsænket i et vandbassin.

Tony Ourslers videokunst adskiller sig således fra megen anden videokunst, da han forlader den traditionelle flade skærm og i stedet springer ud i avancerede visuelle, performative og lydlige eksperimenter, hvor han henter inspiration fra både billedkunsten, teatret og musikken.

Tony Oursler er blevet kendt for sin måde at kombinere videomediet med en række fysiske genstande, såsom dukker, møbler eller organiske former støbt i glasfiber, der levendegøres ved hjælp af et effektfuldt billed- og lydspor idet talende ansigter toner frem på objekterne.

Gennem det visuelle og det auditive skaber Tony Oursler en både magisk, humoristisk og til tider skræmmende form for liv, hvor dukker og andre ting bliver vækket til live. På den måde balancerer Tony Ourslers kunst på fascinerende vis mellem humor og galskab, fornuft og skizofreni. Tony Oursler (f. 1957) bor og arbejder i New York.

Du kan opleve udstillingen på ARoS fra lørdag 3. marts til søndag 29. juli 2012.

'Face to Face', ARoS, Aros Allé 2, fra lørdag 3. marts til søndag 29. juli 2012.

Læs også: Unge talenter udstiller på ARoS

Læs også: Udstilling blandt køkkener

Følg aOa.dk på Facebook

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort
Du skal være logget ind for at tilmelde dig denne begivenhed

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register